Tjen penge til din sommelejr/gruppen
DDS Landslotteri 2012
Tjen penge til din sommerlejr / gruppen
Hej spejdere og forældre.
Vi har gennem mange år solgt Lillebrorlodder, men har nu besluttet at erstatte Lillebrorlodderne
med vores eget korps’ lodsedler.
Vi har i samme anledning besluttet at ændre lidt på afregningsforholdene – i hvert fald på
forsøgsbasis her i 2012. Lodderne koster 20,- kr. stykket, hvoraf vi får op til 11 kr. pr. solgt
lod.
I modsætning til ”Lillebrorlodderne”, så er vi de eneste, der sælger DDS’ lodsedler i Solrød,
hvilket vi anser for værende en fordel for os. At overskuddet påviseligt går direkte til det lokale
og landsdækkende spejderaktiviteter anser vi for yderligere en fordel.
Du kan vælge at tjene penge til din sommerlejr – vi har besluttet at halvdelen af overskuddet,
hvis du vælger det, går til din personlige betaling til ”Spejdernes Lejr”. Som udgangspunkt
tjener du altså 5,50 kr. pr. solgt lod (det endelige gennemsnitlige beløb kan variere lidt, da der
er forskellige afregningstakster fra DDS’ side).
Uanset, om du vælger at lade overskuddet gå til din deltagelse i Spejdernes lejr – eller helt og
holdent til, at gruppen kan få nyt materiel til patruljekasserne, så håber vi, at du har lyst og
mod på at sælge DDS’ lodsedler!
Salgsperioden: 13. februar 2012 til 11. april 2012
Afleveringsfrist for retur-lodder og penge: 18. April
Lodderne udleveres første gang onsdag den 15. februar og ellers løbende, som du beder om
nye.
Aflevering
Vi håber, at du sammen med dine forældre vil gøre en indsats for at sørge for, at der er navn
på alle poser med penge og resterende lodder og kontrollere, at I har afleveret alt – til tiden.
Det tager væsentligt kortere tid for dig – end det gør for os, hvis vi skal alle poser igennem…
Bestilling
Hvis du allerede nu bestiller lodsedler på http://lodsedler.radulf.dk/ , så vil de være pakket og
klar til dig, når du kommer til spejdermødet onsdag d. 15. februar.
Hvis du har solgt alle dine lodder, så må du også meget gerne bestille lodderne på forhånd,
så vi er sikre på, at vi har lodder nok på ”lager”.
Du kan også aflevere nedenstående blanket til Kenneth på spejdermøderne frem til den 15.
februar. Hvis du efterfølgende har brug for flere lodder, så kan du bestille dem på nettet eller
henvende dig til møderne.
Bestilling af lodsedler – DDS landslotteri 2012
Hent blanketten til bestilling af lodderne her - hvis du ikke ønsker at bestille online
