Beredskabsplan
Beredskabsplan i Radulf Gruppe/ Det Danske Spejderkorps
På det Det Danske Spejderkorps (DDS) korpsrådsmøde i november 2001 blev det besluttet, at alle nye ledere og ledere, der skifter lederfunktion inden for DDS, skulle tjekkes i Det Centrale Kriminalregister vedr. forhold omkring seksuelt misbrug af børn og unge.
På det ordinære korpsrådmøde i november 2003 blev det desuden besluttet, at alle nuværende ledere i DDS inden Blå Sommer 2004 skal igennem en tilsvarende kontrol. Planlægningsgruppen for Blå Sommer har desuden besluttet, at alle hjælpere med direkte tilknytning til lejren, skal kontrolleres førend de kan godkendes som hjælpere.
Alle nuværende ledere i Radulf Gruppe har efter 2001 underskrevet en ny ledererklæring og er derfor blev kontrolleret i Det Centrale Kriminal register, og i forbindelse med Blå Sommer vil hjælpere med tilknytning til gruppen på lejren også blive kontrolleret.
Gruppestyrelsen (bestyrelsen) i Radulf Gruppe har på gruppestyrelsesmødet d. 14. januar 2004 besluttet nedenstående handlingsplan. Desuden er DDS faktablad om "Seksuelt misbrug af børn og unge" og forholdene omkring dette meget
følsomme emne blevet gennemgået.
Beredskabsplan i Radulf Gruppe ved mistanke om seksuelt misbrug af spejdere:
Inden for DDS:
• Hvis der konstateres seksuelt misbrug eller der mistanke om, at det skulle have fundet sted, skal gruppelederen og
bestyrelsesformanden straks underrettes.
• Spejderens kommune underrettes straks. I Solrød Kommune underrettes Børne- og Ungerådgivningen (BUR) eller SSP konsulenten.
• Gruppelederen og bestyrelsesformanden holder hurtigst muligt et møde med den pågældende leder/medhjælper.
• Efter mødet vil det være muligt for gruppelederen og bestyrelsesformanden midlertidigt at suspendere den pågældende leder/medhjælper fra DDS, mens en eventuel undersøgelse foregår.
• Hvis det er nødvendigt at udtale sig til pressen, udpeges en person til at udtale sig i den givne sag. Helst foregår alt pressekontakt via korpsets pressetalsmand.
” Regler”
• Altid flere ledere med på turene. Er der både piger og drenge med på turen, skal der være ledere med af begge køn.
• Skulle der opstå en mistanke om, at en spejder var blevet misbrugt seksuelt af en leder/medhjælper, er det vigtigt, at den pågældende leder/medhjælper beskyttes mod omverdenen, særligt pressen.
• Husk ingen leder/hjælper er normalt uddannet til at tage sig af børn, der er blevet misbrugt. Ingen leder/medhjælper begynder at ”behandle” et misbrugt barn, men lader de professionelle om det.
• Konstateres det, at en leder er kæreste med en spejder under 18 år, skal gruppeledelsen straks gøre den pågældende leder opmærksom på det ulovlige i forholdet og få det bragt i orden.
• Med spejder menes der i denne beredskabsplan et gruppemedlem, der er under 15 år.
Uden for DDS:
• Hvis en leder/medhjælper har mistanke om, at en spejder er blevet seksuelt misbrugt uden for korpsets regi, skal pågældende straks tage kontakt til kommunen. I Solrød Kommune til Børne- og Ungerådgivningen eller SSP konsulenten. Henvendelsen kan foregå anonymt.
Alle spørgsmål og kommentarer til ovenstående, bedes venligst rettet til den til enhver til siddende bestyrelsesformand.
Således vedtaget på det ordinære gruppestyrelsesmøde onsdag d. 14. januar 2004
Bestyrelsen