Gå til hovedindhold
Hjem

Top menu

  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice

Main navigation

  • Kontakt
    • Bestyrelsen & Gruppeleder
    • Familiespejd - (4 år - 1 klasse)
    • Minilederne (2-3 klasse)
    • Juniorlederne (4-5 klasse)
    • Trop (6-9 klasse)
  • Spejd i praksis
    • Uniform og mærker
    • Påklædning - Spejdermøderne
    • Udstyr
    • På tur
    • Pakkeliste
    • Forsikring
    • Forældre engagement
    • Bestyrelsensarbejde
    • Alkoholdning
    • Beredskabsplan
  • Afdelinger
    • Familiespejder (4 år - 1 klasse)
    • Minier (2-3 kl.)
    • Juniorer (4-5 kl.)
    • Trop (6-9 kl.)
    • Klan (16+)
    • Leder (16-99 år)
  • Kalender
  • Medlem
    • Hvad laver spejdere?
    • Indmeldelse
    • Udmeldelse
    • Om gruppen
    • GDPR
    • Kortbetaling i Medlemsservice
    • Vejledning - Medlemsservice login
  • Bliv leder
  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice
  • Bliv spejder
Startdato 7. aug 2025 08:30

Redningsveste & Kørsel - Flydende sommerlejr

Kære sommerlejrdeltager

Vi glæder os til at se dig den 7. august.

Hermed følger praktisk information - samt anmodning om tilbagemelding angående kage, kørsel og redningsveste.

Mødested: Solrød Station

Mødetid: 08.30

Transport: Fælles transport, så vi sparer unødig kørsel. Vi ved godt, at det ligger "ubelejligt", hvis man skal på arbejde, men vi tror på fællesskabet ved ikke at bede alle om at finde frem til vores afgangsdestination på egen hånd. (Det er desværre alternativet, hvis der ikke er nok, der melder sig til at køre).

Vi skal bede jer melde tilbage angående kørsel, kage og redningsveste senest d. 1. juli

I får en bekræftelse, så snart vi har et overblik - og senest den 1. august. Vi er opmærksomme på , at det er ferietid, men vi håber, at I kan nå at flette det ind inden 1. juli

Tilbagemeldinger
Kørsel

I skal angive det samlede antal pladser I har bilen (inkl. jeres egne spejdere). Nogle af jer kommer nok til at køre os begge veje, da logistikregnestykket sandsynligvis ikke går op, men vi forsøger at dele sol og vind så lige som muligt. Vi satser på jeres opbakning til fælles transport, da det hverken er i vores ånd eller tidsånden at køre halvtomme biler til samme destination.

Kage...
Ingen tur uden en kage... :) Vi har begrænset med plads, så vi nøjes med at bede 2 om at bage en kage. I praksis fungerer det sådan, at når der er nogen, der har gennemført tilmeldingen og sat "flueben" i "jeg vil gerne bage kage", så vil det ikke være muligt for andre at vælge, at de gerne vil bage kage. Dvs. hvis du gennemfører tilmeldingen og får lov til at sætte hak i "jeg vil gerne bage kage", så ved du også, at det er dig, der skal bage kage.


Redningsveste
Du skal vælge en vest inden for de vægtkategorier, du kan vælge imellem.

Praktiske informationer

Pakkelisten 

Almindeligt tøj og skiftetøj efter vejret og noget varmt til aftenen

Spisegrej, drikkedunk og viskestykke

Toiletgrej

Håndklæde

Sko der kan tåle at blive våde (der kan være steder, hvor vi skal gå ud i vandet for at komme i kanoerne).

Skiftesko

Solcreme

Badetøj

En kopi af spejderens sundhedsbevis

Underholdning (kortspil, terninger o.l fællesskabsgivende underholdning) (lad telefonen blive hjemme)

Der er ikke indkøbsmuligheder undervejs, så det er ok at medbringe en slikpose med hjemmefra.

Sådan pakker du…

Pladsen er trang, da vi også skal have fælles udstyr med, så pak det nødvendige. Har du en vandtæt pakpose, så pak dit udstyr i den. Har du en almindelig spejderrygsæk, så medbring en stor plastiksæk pr. dag til at pakke rygsækken ind, så der ikke trænger vand ind i rygsækken, når den ligger i bunden af kanoen. Udstyr inde i rygsækken kan evt. pakkes i vandtætte pakposer, hvis I har sådanne på lager.


Transport / Adresser (kørsel)

Udrejse 

Destinationen for de skal køre os ud er:

Gammel Næstvedvej 37, 4171 Glumsø

Hjemtransport

Afhentningssted: Grus/Græsarealet v. Rådmandshaven (Næstved)

 Vi forventer at være klar til afgang kl. 14.00 i Rådmandshaven, så vi er v. Solrød Station kl. 15.00.

Vi er underlagt vind og vejr, så det er med forbehold for, at vi bliver forsinket, hvis der opstår noget undervejs. Vi opdaterer vores Facebook side med det eksakte tidspunkt omkring frokost

Øvrig praktisk information Redningsveste er obligatoriske under al sejlads. 

Vi er underlagt vejrets luner og går i “nødhavn”, hvis vi vurderer, at blæsten er for stærk, så indstiller vi sejladsen og går på land til vi kan sejle igen. Den første nat overnatter vi i shelters, efterfølgende overnatter vi i kano-bivuakker.

Vi prioriterer en tur, hvor der er plads til at hygge efter sejlads samtidig med, at vi hjælper hinanden med at lave mad og bygge bivuakker.
Når tiden og forholdene er til det, så giver vi også gerne spejderne mulighederne for at prøve at sejle kanoerne på egen hånd (to og to), men det bliver som udgangspunkt først, når vi har passeret Tystrup/Bavelse sø medmindre vi vurderer, at de har kræfter/teknik til at sejle selv med en lederkano ved deres side.

I det omfang vi har internet dækning og tid, så smider vi lidt fotos ud på vores Facebook og Instagram sider.
Facebook
Radulf Gruppe (@radulf_dk) • Instagram-billeder og -videoer

Deltagende ledere er:

Agnes, Morten, Lotte, Frederik, Jesper, Marlene & Kenneth. Alle har erfaring med kanosejlads med spejdere.

Kontakt undervejs: Kenneth: 22 655 388


Praktisk information

Startdato
7. aug 2025 08:30
Slutdato
10. aug 2025 15:00
Sted
Radulf Gruppe, Østre Åsvej 24, Jersie, 2680 Solrød Strand
Enheder
Juniorer i Radulf Gruppe
Trop i Radulf Gruppe
Tilmelding starter
16. jun 2025 20:28
Tilmelding lukker
10. aug 2025 13:00
Tilmeld arrangement

Kontakt

Radulf Gruppe
Østre Åsvej 24
2680 Solrød Strand
Danmark

Info@radulf.dk

Følg os på

Læs vores cookiepolitik her

En del af

Det Danske Spejderkorps logo