Gå til hovedindhold
Hjem

Top menu

  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice

Main navigation

  • Kontakt
    • Bestyrelsen & Gruppeleder
    • Familiespejd - (4 år - 1 klasse)
    • Minilederne (2-3 klasse)
    • Juniorlederne (4-5 klasse)
    • Trop (6-9 klasse)
  • Spejd i praksis
    • Uniform og mærker
    • Påklædning - Spejdermøderne
    • Udstyr
    • På tur
    • Pakkeliste
    • Forsikring
    • Forældre engagement
    • Bestyrelsensarbejde
    • Alkoholdning
    • Beredskabsplan
  • Afdelinger
    • Familiespejder (4 år - 1 klasse)
    • Minier (2-3 kl.)
    • Juniorer (4-5 kl.)
    • Trop (6-9 kl.)
    • Klan (16+)
    • Leder (16-99 år)
  • Kalender
  • Medlem
    • Hvad laver spejdere?
    • Indmeldelse
    • Udmeldelse
    • Om gruppen
    • GDPR
    • Kortbetaling i Medlemsservice
    • Vejledning - Medlemsservice login
  • Bliv leder
  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice
  • Bliv spejder
Startdato 29. maj 2026 17:00

Sejltur med Spejderskibet Ran

Spejderskibet Ran 29-31. maj
Vi har fået en mulighed for at tage på sejltur med Spejderskibet Ran. Spejderskibet har siden starten af 1980erne hver sejlsæson sejlet med mange spejdere på vandene omkring Danmark. 

Vi har booket spejderskibet og en skipper, som vi er fuldt ud trygge ved, idet vi ved, at han kender Ran fra mange tidligere sejladser, har sejlet med ham før - og vi i øvrigt kender ham ganske godt. De af jer der var med på Spejdernes Lejr eller Sct. Georgs dag vil kende ham fra der, da han var 50% af vores madhold.
Hvad kan/skal man lave om bord på Ran? I skal være med til at rebe sejl, styre (sammen med skipper), lave mad, spille spil, nyde sejlturen.

Der er plads til i alt 14 personer på spejderskibet inkl. skipper. Hvis der bliver fuld besætning kommer vi til at sove tæt, men der er køjer til alle :-)
 Da der er begrænset antal pladser er der helt ekstraordinært et begrænset antal pladser og tilmelding vil helt undtagelsesvist være efter "først til mølle" princippet.
Turen er for tropsspejdere i Radulf. 


Alle deltagere (uden undtagelse) bærer redningsveste under al sejlads.

Vi skal mødes på Solrød Station fredag kl. 17.00, hvorfra vi tager s-toget til København og metroen videre til Orientkaj. Der hopper vi ombord på bussen, der tager os det sidste stykke til skudehavnen, hvor Ran har forlægning.

Når vi har rigget Ran til og spist aftensmad, så sætter vi sejl og for at komme på vandet og finde en havn for natten. Vind og vejr bestemmer langt hen ad vejen, hvor vi går i havn for natten både fredag og lørdag.

Hvis vejret er til det, slår vi måske et smut forbi Sverige og overnatter i en svensk havn lørdag aften.
Uanset hvad så vælger vi både havn og sejlads, der er afpasset efter vejrholdene.

Vejret kan være meget forskelligt i maj måned, så det er vigtigt, at du tager tøj med, så du kan holde varmen,
hvis der skulle være en kold vind. Vi håber selvfølgelig på, at der bliver høj solskin og det kun er solcremen vi får brug for.

Praktisk information
Mødested/tid fredag 29. maj: Solrød Station 17.00

Medbring eget rejsekort/app, hvis I ikke selv har rejsekort/app så kontakt os så finder vi en løsning. 

Prisen på turen er beregnet uden rejsekort.

Medbring en madpakke til fredag aften og gerne lidt kiks eller lignende (som du kan dele med de øvrige deltagere) i løbet af weekenden. Hvis vi når til Sverrig kommer vi ofte forbi en Løs Godies


Pris: 400,- 
Tilmelding via 
www.radulf.dk senest den 23. april

Afslutning:
Søndag d. 31. maj: Senest kl. 16.00 i Skudehavnen, Østersøvej, København Ø
Her vil vi gerne hentes, afslutningstidspunktet er ikke 100% fast, da det afhænger af vind og vejr.
Vi forventer dog, at det er seneste afhentningstidspunkt og vil være det vi styrer målfast efter.
Vi giver direkte besked på sms, hvis det afviger væsentligt, så vi kan hentes før).

Udstyr:
Sovepose, varmt tøj, regntøj, gummistøvler (el.lign), viskestykke, håndklæde, toiletgrej, spil (uno, terninger etc), handsker, hue, solcreme, solbriller, måske søsyge tabletter. (bestik og underlag kan blive hjemme denne gang).
Du skal kunne bære udstyret i s-tog, metro og bus.

I kan læse mere om Spejderskibet Ran på 
www.spejderskibet.dk og følge det på Facebook

Deltagende ledere på sejladsen vil være Frederik,  Charlotte & Jesper / Frederik støder til lørdag morgen.
Vi kan kontaktes ved behov på + 45 20153040 (Jesper)

Praktisk information

Startdato
29. maj 2026 17:00
Slutdato
31. maj 2026 16:00
Sted
Radulf Gruppe, Østre Åsvej 24, Jersie, 2680 Solrød Strand
Enheder
Trop i Radulf Gruppe
Tilmelding starter
21. mar 2026 10:00
Tilmelding lukker
31. maj 2026 14:00
Pris
400,00 kr.
Tilmeld arrangement

Kontakt

Radulf Gruppe
Østre Åsvej 24
2680 Solrød Strand
Danmark

Info@radulf.dk

Følg os på

Læs vores cookiepolitik her

En del af

Det Danske Spejderkorps logo