Udsendt på e-mail 22. september 2020
Hej
COVID19 reglerne er skærpede, men vi må dog godt mødes til spejdet, hvilket vi er virkelig glade for - trods alt.
Vi ligger lige i underkanten af forsamlingsforbuddet, men vi er naturligvis meget opmærksomme på reglerne og risikoen.
Vi skærper derfor vores interne retningslinjer og ageren.
I første omgang:
Vil hytten kun være tilgængelig for toiletbesøg. Dvs. alle aktiviteter foregår udendørs, og det vil ikke være muligt at "hænge ud" indendørs før/efter mødet.
Det betyder også, at I (som altid) skal sikre jer, at I er klædt godt på.
Drikke
Vi sørger naturligvis for, at det stadig er muligt at få noget at drikke. Vi henstiller til, at I tager en foldekop eller tilsvarende med, så vi undgår opvask
og tager hensyn til miljøet ved at undgå engangsemballage.
Aktiviteterne
Vi vil ikke gennemføre aktiviteter på tværs af aldersgrupperne. Dvs. de foregår i den gren, som man nu en gang er i. De gennemføres i videst muligt
omfang med afstand, men der skal naturligvis være rum for at kunne trøste om nødvendigt.
Vi holder selvfølgelig løbende øje med regler og retningslinjer og tager forbehold for yderligere justeringer herunder eventuelt fleksible mødesteder i en periode.
Vi vil gerne sikre os, at alle kan komme til spejder, og vi skal finde den rette form, hvor alle er trygge ved forholdene.
Smitte
Er du syg med det ene eller andet, så bliv hjemme. Har du mistanke, så bliv hjemme.
Bliver du konstateret smittet (eller har mistanke) og kan have smittet andre ved et spejdermøde, så kontakt Kenneth på 22 655 388, så viderebringer vi en anonymiseret besked om den
mulige smitte med opfordring til at blive testet til de relevante parter.
Vi forventer at komme med noget lidt mere konrkret omkring de "fleksible møder" i løbet af en uges tid, når vi har diskuteret mulighederne.
Hvis I har spørgsmål eller kommentarer, så lad os endelig høre fra jer
På vegne af lederne i Radulf Gruppe
Med spejderhilsen
Kenneth Petersen
Gruppeleder